Få en billigere varmeregning med et grundigt isoleret hus

Artikler om energi, bæredygtighed og byggeri

Få en billigere varmeregning med et grundigt isoleret hus

Hvis du bor i et hus, er der god grund til at sørge for, at huset er grundigt isoleret. Det kan nemlig spare dig for en del penge. Derudover er det også mest miljøvenligt med et ordentligt isoleret hus, og så er det mere behageligt for dig.

Når dit hus ikke er ordentligt isoleret, vil du ofte opleve, at der er koldt i vintermånederne. Også selvom, at du skruer op for varmen. Faktisk resulterer din opskruning ofte i en dyrere varmeregning, men en ikke særligt meget varmere bolig. Det er også dårligt for miljøet, da det betyder, at der bliver spildt en masse varme. Derfor er det en god idé at isolere din bolig grundigt.

Hvis du bor i en ældre bolig

Som med så meget andet, er mennesker blevet klogere med tiden. Det gælder bestemt også, når det kommer til isolering. Hvis du derfor bor i en ældre bolig, er der en stor sandsynlig for, at boligen ikke er isoleret ordentligt. Det skyldes ikke sjusk fra håndværkernes side. Det skyldes blot, at man havde andre krav til isolering før i tiden.

Efterisoler dit hus

Uanset om dit hus er ældre eller nyt, kan det være en god idé med en efterisolering, hvis du oplever varmeproblemer. En efterisolering er i stand til at fjerne en eventuel trækken i dit hus, forbedre indeklimaet, sænke varmeregningen og få dit hus til at stige i værdi.

Hvis du derfor oplever varmeproblemer, er der altså god grund til at tage hånd om problemet med en efterisolering.

Isolering i dag

Når du isolerer en bolig i dag, er der nogle helt andre krav end i gamle dage. Kravene omfatter både, hvor tykt isoleringsmaterialet skal være samt hvor man skal isolere.

Det betyder altså med andre ord, at man i dag isolerer med et tykkere isoleringsmateriale, og man isolerer flere steder. Blandt andet derfor er nye huse også bedre isoleret end andre.

Faktisk bliver kravene til boligisolering hele tiden optimeret. Derfor kan det meget vel også være en god idé med efterisolering, selvom dit hus er relativt nyt.

Sådan foregår en efterisolering

Når du gerne vil have efterisolereret din bolig, er der forskellige måder, som du kan gribe opgaven an på. Det kan være, at du egentlig har en nogenlunde isolering, der blot trænger til at blive øget. I så fald vil en håndværker blot tilføje yderligere isolering.

Det kan også være, at der er steder i dit hus, hvor der slet ikke er nogen isolering. I så fald vil en håndværker ligge en helt ny isolering ind på de pågældende steder.

En efterisolering kan også meget vel bestå af begge dele. Det kan være, at du nogle steder i boligen blot skal have ”fyldt op” med isolering, mens andre steder i boligen skal isoleres for første gang nogensinde.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge, kan en kyndig håndværker vurdere det for dig.

Få et bedre indeklima

Når du vælger at få dit hjem isoleret, vil du få et bedre indeklima. Det skyldes, at en isolering fjerne træk og fugt. Det vil altså sige, at en grundig isolering nedsætter risikoen for blandt andet skimmelsvamp og lignende.

Derudover vil det også føles bedre at opholde sig i hjemmet, når det er grundigt isoleret. Isoleringen gør nemlig boligen varmere, så du undgår fod-kulde og lignede gener.

Giv dit hus en bedre energiklasse

Hvis du står overfor et hussalg, eller hvis du gerne vil øge dit hus værdi af andre grunde, er en efterisolering også en god idé.

Når dit hus er ordentligt isoleret, kan du nogle gange stige flere trin inden for energimærkning. Det gør først og fremmest dit hus mere værd, da en så god energiklasse som mulig er ønskelig.

Men det gør bestemt også dit hus mere attraktivt. Flere købere vælger nemlig at sortere boliger efter energiklasser. Derfor er der altså større chance for at tiltrække potentielle købere, når dit hus er godt isoleret.

Find en god pris på efterisoleringen

Hvis du gerne vil efterisolere dit hus, vil du formentlig også gerne finde en god pris for projektet. Tjek prisen på isolering her, hvis du vil være sikker på, at du får det bedste tilbud.